HVAD ER STORHEDSVANVID?

Storhedsvanvid er maleriet over dem alle. Det eneste maleri Martin selv har beholdt. Det er en fortolkning af hans eget liv skabt med inspiration fra ”Den Sidste Nadver”. Maleriet symboliserer alle de kritikere han har sat på plads i sin tid som kunstner, samt alle de han har haft tæt på sig som ikke troede på ham. Herunder også de venner som glædeligt stak ham i ryggen, både før og under tiden som kunstmaler. Noget mange succesfulde mennesker nok kan nikke genkendende til.

Storhedsvanvid er den kamp som alle der gerne vil noget ekstra ordinært i livet kæmper på daglig basis. Storhedsvanvid blev skabt i 2019 og Martin fik beskeder fra interesserede kunder verden over. 

Dog fik ingen lov at købe det. Tiden var ikke inde endnu. Martin er overbevist om, at den ene person som en dag kan sidde derhjemme og kigge på maleriet er derude et sted, og at det ikke er en ”hvem som helst”. På maleriet står skrevet følgende:

”Man forstår egentligt godt Judas. Jesus bliver rig og berømt. Så snupper han den smukkeste pige i byen. Han begynder at sige at han er søn af gud. Så prøver han at spise sine bedste venner af med lidt vin og noget brød, som han kalder for eget blod og legeme. Venner kan hurtigt blive dine fjender. Succes har konsekvenser.”

 Leonardo da Vinci’s late-1490s mural painting in Milan.

Maleriet er også en måde for Martin at kunne sætte sig i sine venners og fjenders sted. Dem som han ikke har kunne stole på igennem tiden. Dem som har svigtet ham og gået bag ryggen på ham. Maleriet er Martins måde at bearbejde smerten og skuffelsen der kommer med svigt og fjendtlighed. Det skal minde ham om at hans storhedsvanvid har nogle konsekvenser og at hans succes vil blive taget ilde op blandt nogle derude et sted. Det er et minde for ham, om at være forberedt på det værste. Hele livet igennem. Altid følge sit hjerte, men først og fremmest navigerer med hjernen. Det er blevet et billede af den lov og livsfilosofi Martin lever efter.
Maleriet ”Storhedsvanvid” er det fineste og ypperste værk som blev skabt af Martin Brachér. Han revolutionerede den Danske kunstscene og inspirerede tusindvis af andre til at følge i hans spor. Han slog et slag for kunsten, friheden og sit eget storhedsvanvid.

ØNSKER DU AT KØBE VÆRKET?

Ønsker du at komme i betragtning til at købe det, skal du venligst kontakte os på mail ByBracher@Gmail.com